Midlertidige pladser

Center Kildegården tilbyder genoptræning og pleje på midlertidigt døgnophold. Centret har 67 midlertidige pladser og tilbyder fire forskellige former for ophold på en midlertidig plads.

Opholdet er tilpasset dig

Vi tilrettelægger genoptræningen så det passer til dig. Vi ser på hvordan vi i fællesskab kan og i overensstemmelse med Komunens kvalitetsstandarder. Vores fagpersonale bidrager med individuel støtte og rådgivning til dig og dine pårørende.

 

Vi kan tilbyden dig en aflastningsplads, hvis pårørende i hjemmet klarer dele af plejen og har behov for aflastning i kortere eller længere tid.

Ved pårørendes ferie

Hvis pårørende, som klarer dele af din pleje, skal på ferie, kan du søge om en aflastningsplads senest to uger før feriestart. Det forudsætter, at du ikke kan opholde dig i dit hjem med kommunens hjælpeforanstaltninger i den periode, pårørende er på ferie.

Ved hospitalsindlæggelse af pårørende

Hvis pårørende, der klarer dele af din pleje, bliver indlagt på hospitalet, kan du søge om en aflastningsplads. Det forudsætter, at du ikke kan opholde dig i dit hjem med kommunens hjælpeforanstaltninger i den periode, pårørende er indlagt.

 

Hvis du er tildelt en plejebolig, men ikke kan blive i eget hjem i ventetiden, kan du få tildelt en midlertidig plejeplads.

Ansøgningen til plejebolig skal være ansøgt med Gladsaxe Kommunes plejeboliggaranti. Hvis du bliver tilbudt en plejebolig, mens du er på den midlertidige plajeplads, skal du takke ja, til den første plejebolig, du bliver tilbudt. Du skal forlade den midlertidige plejebolig senest tre dage efter, at plejeboligen er indflytningsklar.

Din genoptræning er gratis. Du betaler 125,- kr. i døgnet for forplejning og linnedservice. Betaling kan ske via girokort eller over Bankernes Betalingsservice (PBS).

Du ansøger om en af Center Kildegårdens midlertidige plejepladser ved at henvende dig enten til sygehusets læger ved din udskrivelse fra sygehuset eller ved henvendelse til Gladsaxe Kommunes Visitation, se kontaktoplysninger længere nede på siden.

 

Kontakt

Visitationen - Hjælp til seniorer

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 55 53
Send digital post

Åbningstider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Seniorer og sundhed