Uplanlagt vægttab – tilbud fra 18-65 år

Vejer du for lidt og ønsker du at tage på? Har du prøvet at tage på, uden at det er lykkedes for dig? Falder vægten selvom du ikke har lyst til at tabe dig? Har du muskler nok til at klare dig i hverdagen? Synes du, at du fornyelig har mistet nogle af din tidligere kræfter?

Gladsaxe Kommune tilbyder individuel samtale med en klinisk diætist om hvordan maden kan tilrettelægges, så den bliver optimal for din situation. Vi tager udgangspunkt i dine nuværende kostvaner og finder sammen løsninger til gavn for dig.

Et forløb består typisk af en første vejledning på 1-1½ time efterfulgt af et individuelt tilrettelagt forløb på op til 10 gange af ½-1 times varighed.

Hvem kan deltage

Hvis du kan svare ja til et af følgende spørgsmål:

  • Har du tabt dig 1 kg eller mere uden at du ville det?
    - Du skal være borger med kronisk sygdom og hvor vægttabet kan have betydning for udviklingen af din sygdom.
     
  • Har du tabt dig mindst 2 kg indenfor de sidste 3-6 måneder?
    - Gælder alle andre borgere uden kronisk sygdom.
     
  • Har du et BMI under 18,5?
    - Hvor det kan gå ud over dit helbred, og hvor du ønsker at tage på.

Henvisning

Tilbuddet kræver lægehenvisning. Tal med din læge, hvis du taber dig uden at ville det eller hvis du synes, du er for tynd. Lægen kan herefter sende henvisning til kommunen og du vil efterfølgende blive kontaktet af en klinisk diætist.  

Hvor og hvornår?

Hvor: Forebyggelsescentret Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg

Hvornår: Aftales med klinisk diætist.

Kontakt

Diætist

Søborg Hovedgade 200
2860 Søborg
Telefon: 39 57 57 57
diatist@gladsaxe.dk

Telefontider

Mandag-Torsdag: 10.00-14.00
Fredag-Fredag: 10.00-12.00

Overvægt og undervægt