Velfærd for virksomheder - følelsen af Gladsaxe

Gladsaxe er rundet af en lang tradition for at skabe bæredygtige rammer for menneskers vækst og velfærd. 

Men det er nok ikke alle, der kender følelsen af velfærd for virksomheder. Måske skal man drive virksomhed i Gladsaxe for at mærke det i hverdagen.

Det føles bare godt at være et sted, hvor der er plads til optimisme og ambitioner. Hvor man føler sig både inviteret og respekteret. Hvor der er rum til vækst og forskellighed. Hvor store og små virksomheder trives side om side og er optaget af at tage et lokalt ansvar – også for mennesker og miljø.

30 procent nye job på 5 år i Gladsaxe
Det betyder noget at være en del af et voksende regionalt marked af kunder, samarbejdspartnere og dygtige medarbejdere. At have let adgang til lufthavnen og bo ved den kommende letbane, der får seks stop i Gladsaxe og tiltrækker nye investeringer.

Den velfærd kan mærkes på bundlinjen. Gladsaxe er blandt Danmarks førende erhvervskommuner. Virksomhederne vokser, og flere kommer til. På bare fem år er der skabt 30 procent flere private job og 40 procent nye iværksættere. Det er følelsen af Gladsaxe – der er også plads til dig og din virksomhed.

Jespers Torvekøkken og Infoba

MOE og GoMonkey

Kontakt

Erhverv og vækst

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 15
erhverv@gladsaxe.dk

Kontaktperson

Erhvervsudviklingschef
Freja Ludvigsen
frelud@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 50 15

Gladsaxe som erhvervskommune