Stor opbakning til Alfa Lavals invitation til partnerskaber

Alfa Lavals kantine summede igen af energi, da virksomheden præcis fire uger efter Gladsaxes Erhvervskonference inviterede til ”Don’t go alone”-kaffemøde.

Formålet var at samle nye kompetencer omkring virksomheden med det formål at styrke deres vision om at arbejde ”beyond the steel”, altså tilføre deres fysiske produkter nye funktioner fx gennem sensorer og digitalisering. Ønsket var at finde nye samarbejdspartnere, der vil være med på rejsen.

Kaffemødet blev en eksplosion af spændende mennesker, der var nysgerrige for at undersøge, hvordan de kunne samarbejde med Alfa Laval i fremtiden.

Kontakter, lokaler og partnerskaber
Connectivity manager hos Alfa Laval, Jan Ackalin, var samlingspunktet for dagen, og han sørgede for, at der blev udvekslet viden på kryds og tværs.

Direktør Per Lund Hansen mødtes med flere virksomheder, som ville høre mere om fremtidige muligheder for at leje ledige kontorer og i fremtiden også produktionsfaciliteter hos virksomheden.

Gladsaxe Kommune præsenterede deres resultater af et eksperiment lavet sammen med konsulent Julie Pi, der havde til opgave at undersøge mulighederne for at bringe store og små virksomheder sammen – og på den måde skabe magiske møder, der kan føre til begge parters vækst og udvikling.

Alfa Laval undersøger nu, hvordan partnerskabet skal fortsætte i 2019.


Direktør Per Lund Hansen byder velkommen


Der var masser af energi til kaffemødet hos Alfa Laval


Direktør Per Lund Hansen, erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen og connectivity manager Jan Ackalin

 

Erhverv