Bliv pionér i iværksættermiljøet Fremtiden

Gladsaxe kommune har købt den gamle politistation ved Buddinge station. Indtil arkitekter og planlæggere er færdige med at finde ud af, hvad bygningen skal rumme på sigt, har vi fået lov til at ”lege” og eksperimentere i en periode på minimum tre år.

Vi har derfor lavet et ”Verdensmålshus”, som er indrettet med genbrugsmaterialer fra blandt andet kommunens skoler. Vi vil også lave et iværksættermiljø, hvor unge virksomheder kan udvikle deres forretning med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling dybt i deres DNA. Adgangsbilletten til iværksættermiljøet Fremtiden er således, at du og din virksomhed har eget cvr-nummer og arbejder aktivt med verdensmål og bæredygtighed.

I tilknytning til iværksættermiljøet finder du et Hacklab, hvor du kan lave prototyper. Din nærmeste nabo er jobcenteret med CV-café og tilbud til ledige borgere, og du vil løbende komme i kontakt med kommunale nøglemedarbejdere, der bruger det store eventlokale til forskellige arrangementer og udstillinger. Som lejer i iværksættermiljøet Fremtiden kan du også få adgang til at booke det store eventlokale – det skal blot ske igennem Gladsaxe kommunes Erhvervs- og vækstafdeling, tlf. 39 57 50 00..

Med et iværksættermiljø på Fremtidsvej er drømmen at skabe et nyt mødested for borgere, brugere, kommune og virksomheder - og du kan blive én af pionererne ved at være med til at starte et nyt og innovativt iværksættermiljø.

Vi lejer i alt fem lokaler ud i minimum tre år. De står råt for usødet, men prisen indeholder rengøring, wi-fi og adgang til toiletter/køkkenfaciliteter samt mødelokale og mulighed for booking af eventlokale/lounge.

Atelier

Lokaleoversigt:

Ansøgning om lokale

Priser:

  • 2 lokaler på hver 11 kvm: 1100 kr. pr. måned
  • 2 lokaler på hver 23 kvm: 2000 kr. pr. måned
  • 1 storrumskontor på 28 kvm (6 kontorpladser til 500 kr. pr. måned)
  • 1 mødelokale på 17 kvm - fælles for iværksætterne (inkluderet i prisen)

Verdensmålshuset blev åbnet den 18. januar 2019 af Gladsaxes borgmester, Trine Græse ved en offentlig fremvisning.

Har du spørgsmål, så kontakt venligst Tommy Engedal Kronborg på tomkro@gladsaxe.dk eller telefon 3957 5174.

Der er pt. (pr. 8. august 2019) ledige pladser i fælleslokalet.

Tekøkken

Galleri

Se folderen om Verdensmålshuset
Borgmester Trine Græse indvier Verdensmålshuset. Se indslag i TV2 Lorry - spol frem til 2:30.

 

 

Kontakt

Erhverv og vækst

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 15
erhverv@gladsaxe.dk

Kontaktperson

Erhvervsudviklingschef
Freja Ludvigsen
frelud@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 50 15

Vækst med FN's verdensmål