Gladsaxes detailhandlere lærte om verdensmålene

BID workshopVerdensmålene kan virke store og abstrakte, men deltagerne i grundkurset om FNs verdensmål for detailhandlen fandt frem til, hvordan de helt præcist kan indarbejde dem i deres daglige arbejde. Flere af deltagerne kendte ikke til alle målene, men de er nu opsatte på at få dem udbredt.

- Vi, om nogen, sælger jo rigtig mange varer fra hele verden og lille Danmark, så vi omfavner rigtig mange af de her verdensmål. Jeg tror på, at det er vigtigt, at vores værdier handler mere og mere om bæredygtighed og madspild, fortalte Per Mikkelsen, købmand i Meny.


Verdensmålene er fremtiden
Som den første kommune i landet har Gladsaxe indarbejdet FNs verdensmål i sin måde at arbejde på. Det sker igennem kommunens strategi, Gladsaxestrategien. Hvordan Gladsaxe helt konkret arbejder med verdensmålene i det daglige arbejde, kan du se på linket her.

Verdensmålene er kommet for at blive. I de kommende år må detailhandlere landet rundt indstille sig på at blive klogere på dem – og det er mange allerede. Det fortalte Kristian Lund, konsulent i Erhvervshus Hovedstaden, som introducerede deltagerne til verdensmålene på kurset.

- Vi hjælper flere iværksættere og store og små virksomheder med sparring på alle mulige måder, og vi kan bare se, at de sætter bæredygtighed og verdensmålene på dagsordenen. Og det gælder både store, gamle virksomheder og helt nystartede iværksættere, sagde han.

Hvis du har lyst til at deltage i næste BID workshop onsdag 7. august kl. 8.00 i Verdensmålshuset kan du tilmelde dig på erhverv/gladsaxe.dk

 

 

Se interview med nogle af deltagerne

 

Kontakt

Erhverv og vækst

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 15
erhverv@gladsaxe.dk

Kontaktperson

Erhvervsudviklingschef
Freja Ludvigsen
frelud@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 50 15

Vækst med FN's verdensmål