Støt et borgerforslag

Du kan støtte et borgerforslag på to måder: 

  1. Du kan vælge at støtte et forslag digitalt. Det gør du ved at klikke på siden Aktuelle forslag, hvor du skal vælge det forslag, du ønsker at støtte. Herefter skal du klikke på teksten støt forslaget digitalt, som står under selve forslaget. Når du støtter et borgerforslag, skal du oplyse dit fulde navn og din folkeregisteradresse, samt bekræfte at du bor i Gladsaxe Kommune, er fyldt 18 år og er myndig.

  2. Du kan også vælge at støtte et forslag på papir. Det gør du ved at klikke på siden Aktuelle forslag, hvor du skal vælge det forslag, du ønsker at støtte. Herefter skal du klikke på teksten støt forslaget på papir, som står under selve forslaget. Når du klikker her, vil en underskriftsblanket blive åbnet, som du kan downloade. Når du støtter et borgerforslag, skal du oplyse dit fulde navn og din folkeregisteradresse, samt bekræfte at du bor i Gladsaxe Kommune, er fyldt 18 år og er myndig. Blanketten skal du herefter aflevere i postkassen på Gladsaxe Rådhus. Hvis du ønsker at indsamle et større antal underskrifter, er det også denne type skabelon du skal benytte. Har du ikke en printer til rådighed, kan du efter aftale få udleveret udskrevne eksemplarer på Gladsaxe Rådhus.

Ingen af dine oplysninger vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med, at du støtter et borgerforslag. Hvis du ønsker at læse om vores behandling af dine oplysninger, kan du gøre det på siden Persondata.

Borgerforslag