Frikommune

Gladsaxe er med i fire frikommuneforsøg. Et handler om at skabe bedre samarbejde mellem kommuner, læger og hospitaler om ældre og kronisk syge, der har brug for akut hjælp. Et andet handler om at forenkle dokumentationsarbejdet, så der bliver frigjort mere tid til direkte kontakt med familier og børn, som har behov for en særlig indsats. Gladsaxe Kommune er også frikommune for to forlængede frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet. Det er begge forsøg som blev godkendt og igangsat i 2012 og som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet at forlænge frem til 01.01.2019.

Gladsaxe vil være i front

Gladsaxe er en privilegeret kommune med en sund økonomi, og det forpligter. Derfor bestræber vi os på at være i front, når det gælder om at skabe udvikling – ikke kun for gladsaxeborgernes skyld, men for alle danskeres skyld.

Derfor valgte Gladsaxe sammen med Gentofte at deltage i det første frikommuneforsøg fra 2012 til 2016. Målet med frikommuneforsøgene var at udvikle nye og bedre måder at løse kommunale opgaver, og Gladsaxe deltog med 13 forsøg, hvoraf de ni var fælles med Gentofte. Fire vil nu blive udbredt til resten af landet. Det gælder blandt andet EUD-linjen, et forsøg med at skabe en mere praktisk, erhvervsrettet linje i udskolingen, som hjælper flere unge til at få en erhvervsfaglig uddannelse.

Kommunen deltager i fire frikommuneforsøg

To af de forsøg, som blev igangsat i 2012 er blevet forlænget frem til 1. januar 2019. Derudover deltager Gladsaxe Kommune i to af landets otte nye frikommunenetværk, som regeringen har udpeget blandt 43 ansøgninger. Frikommuneforsøgene løber frem til udgangen af 2020.

Øget kvalitet i sagsbehandlingen for familier i Gladsaxe

Gladsaxe Kommunes frikommuneforsøg med titlen ”Fokus på inddragelse og effekt” skal sikre mere tid og bedre kvalitet i sagsbehandlingen for familier

Mindre administrativ tid foran computerskærmen og mere tid til familiearbejdet. Sådan lyder det overordnede mål med et frikommuneforsøg på familieområdet, som Gladsaxe Kommune fra 1. oktober 2017 til 31. juli 2020 har sat i gang i et netværk med Ikast-Brande og Guldborgsund Kommune under det fælles tema ”Børn som vores vigtigste ressource”.

Baggrund og formål

Gennem mange års løbende justeringer af Serviceloven er der blevet lagt flere og flere administrativt krævende dokumentationsopgaver over på socialrådgiverne. Selv om baggrunden har været en god intension om at sikre borgernes retssikkerhed, har den praktiske betydning for landets socialrådgivere været, at der er blevet mindre og mindre tid til at mødes med familierne. Det helt overordnede formål med Gladsaxe Kommunes frikommuneforsøg er derfor at skabe mere tid til familiearbejdet ved at skære ned på den administrative tid foran computerskærmen.

Målet er, at familierne skal opleve en hurtigere indsats og en hyppigere opfølgning. Familierne skal også opleve at blive inddraget mere i deres egen sag. Det sker via dialogværktøjet Feedback Informed Treatment (FIT), der indeholder en række spørgsmål, som familien skal besvare ved hver samtale med socialrådgiveren. Der er både spørgsmål om barnets trivsel og udvikling og om samarbejdet med socialrådgiveren. FIT bruges også til løbende at følge op på, om der sker de nødvendige forandringer i familiens liv, så barnets trivsel og udvikling sikres.

Et andet mål med frikommuneforsøget er, at socialrådgiveren skal være en medskaber af forandringer for familien – bl.a. ved at yde råd og vejledning i højere grad end i dag.

Du kan læse mere om FIT her

Fritagelser fra Serviceloven

Helt konkret har Gladsaxe Kommune fået fritagelse fra fem paragraffer i Serviceloven:

  • § 48 (børnesamtale)
  • § 50 (børnefaglig undersøgelse)
  • § 54, stk. 2, 3. pkt. (plan for støtte til forældre ved anbringelse af barn)
  • § 140, stk. 1 og 3-7 (handleplaner)
  • § 155b, stk. 2 (tilbagemelding til underretter)

(Lov om frikommunenetværk (lov nr. 658 af 8. juni 2017) §10, stk. 2)

Fritagelserne betyder ikke, at kommunen fremover vil undlade at lave f.eks. børnefaglige undersøgelser eller handleplaner. Men i stedet for slavisk at følge de retningslinjer, som loven foreskriver, vil Gladsaxe Kommune i forsøgsperioden arbejde efter nogle ændrede arbejdsgange, som skal gøre vurdering og opfølgning i familiers sager administrativt mere enkelt. Blandt andet kategoriseres hver enkelt sag efter behovet for opfølgning, så der samlet set vil blive fulgt op med familierne i højere grad, end Serviceloven foreskriver.

Samarbejde med Professionshøjskolen Metropol

Gladsaxe Kommune indgik i starten af året en partnerskabsaftale med Professionshøjskolen Metropol om, at Metropol følger forsøget og udarbejder en manual til, hvordan man kan benytte FIT i myndighedsarbejdet i kommunerne. Formålet er, at metoden kan udbredes til andre kommuner, såfremt Gladsaxe Kommunes forsøg viser gode resultater. Følgeforskningen ved Metropol er finansieret af Den A. P. Møllerske Støttefond.

Evaluering

Som led i de politiske forhandlinger om lov om frikommunenetværk blev det i august 2017 besluttet, at udvalgte frikommunenetværk, herunder Gladsaxe Kommunes netværk, skal evalueres af Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd (VIVE). Evalueringen forventes færdigarbejdet ved udgangen af 2020.

Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg godkendte 17.05.2016, at der skulle ansøges om frikommunestatus sammen med Ikast-Brande og Guldborgsund Kommuner til forsøg om regelforenkling på det børnesociale område. Frikommuneforsøget blev godkendt af Børne- og Socialministeriet 15.09.2017.

Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde

Gladsaxe er sammen med Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner blevet godkendt som frikommunenetværk inden for det fælles tema ”Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde” med henblik på at etablere en fælles, tværkommunal akutfunktion fra 1. januar 2018. Som partner i netværket indgår også Region Hovedstaden med Herlev-Gentofte Hospital. Læs ansøgningen til forsøget her.

Læs frikommunevedtægten her.

Målgruppen er primært ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, som har brug for akut hjælp betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom.

Nye samarbejdsformer på akutområdet skal fremme kvalitet og effektiv ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen, på tværs af sektorer. Det gavner både den enkelte borger og samfundsøkonomien. Frikommuneforsøgene ønskes gennemført i samarbejde med borgere, regionale samarbejdspartnere samt relevante ministerier.

Visionen for samarbejdet er, at kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Ambitionen er med borgeren i centrum at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet på tværs af kommuner og sektorer forankret i nye organisatoriske samarbejdsformer med relevante fagspecialister, herunder specialiserede sygeplejersker.

Sundheds- og Ældreministeriet udsendte i forbindelse med høring vedr. lovforslag tilknyttet frikommuneforsøget denne pressemeddelelse 

Baggrund og Formål

Frikommuneforsøget Fokus på effekt frem for proces har til formål at give mulighed for fleksibilitet for sagsbehandlere og jobkonsulenter med hensyn til, hvornår der skal afholdes opfølgningsmøder og jobsamtaler, afgives tilbud og foretages revurdering. Udgangspunktet for kontakten med borgeren skal under forsøgets varighed være borgerens behov og ikke procesregulering. Forsøget er gældende for sygedagspengemodtagere og uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Evaluering i 2016

Medio 2016 blev der fortaget en evaluering af frikommuneforsøget Fokus på effekt frem for proces. Evalueringen viste blandt andet, at den individuelle tilrettelagte indsats baseret på en faglig vurdering og det individuelle behov i den konkrete borgersag, medførte mere effektiv sygedagpengeopfølgning og dermed understøttede en mere effektiv beskæftigelsesindsats for uddannelseshjælpsmodtagerne i forsøgsperioden.

Forlænget frem til 1.januar 2019

På Baggrund af evalueringen fra 2016 som blev forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 10.05.2016 anbefalede Social og Sundhedsforvaltningen, at frikommuneforsøget skulle fortsætte frem til 01.01.2019, da forsøget med en individuel tilrettelagt opfølgning og form langt overvejende har været positiv. Der var hertil en holdning om, at forsøget har været meningsfyldt samt fagligt relevant for de sygemeldte borgere samt for uddannelseshjælpsmodtagerne. Vurderingen om, at forlænge forsøget er i øvrigt truffet på baggrunden af, at forsøgets effekt har oversteget de udfordringer der har været forbundet med at gennemføre forsøget. 

Læs ansøgningen til forsøget Fokus frem for proces her

Læs frikommunevedtægten til Fokus frem for proces her

Baggrund og formål

Borgere på overførselsindkomster skal have mulighed for, at påtage sig frivilligt arbejde, uden at de bliver trukket i deres overførselsindkomst. Ledige skal dog stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor påtage sig anvist ordinært arbejde med øjeblikkeligt varsel.

Gladsaxe Kommune har som frikommune fået mulighed for, at de gældende regler på dagpenge-efterløns- og kontakthjælpsområdet ikke skal stå i vejen for, at borgere, der modtager sådanne ydelser, kan påtage sig et frivilligt ulønnet arbejde her i kommune uden samtidig at blive trukket i ovennævnte ydelser.

Borgerne vil blive gjort opmærksomme på mulighederne for frivilligt arbejde som en del af deres kompetenceudvikling samtidig med, at kommunens generelle indsats på frivillighedsområdet styrkes, da flere borgere får mulighed for at være frivillige. Fx i Gladsaxe Kommunes frivillige mentorkorps på beskæftigelsesområdet.  Forsøget er med til at understøtte Gladsaxe Kommunes målsætning om, at ingen ung må lave ingenting. Med frikommuneforsøget Frihed til Frivillighed ønskede Gladsaxe Kommune at undersøge, om lempelsen af reglerne omkring frivilligt arbejde kunne have en positiv effekt og være med til at løfte udfordringen omhandlende unge uden en kompetencegivende uddannelse.

Evaluering 2016

Frikommuneforsøget blev evalueret i 2016. Da indberetning af frivilligt arbejde for borgere på overførselsindkomster er frivilligt, er resultaterne for frikommuneforsøget ikke ligetil målbart. På trods af dette, vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen, at bl.a. efterlønsmodtageres og lediges mulighed for, at deltage i det frivillige mentorkorps har haft en meget værdifuld betydning da en del af de ledige i forsøgets målgruppe har valgt at være med i kommunens frivillige mentorkorps. Mentorkorpset har løbende haft 47 aktive mentorer, hvoraf ca. 10 pct. har været en del af målgruppen for frikommuneforsøget Frihed til Frivillighed. Det betyder, at 10 pct. af unge Gladsaxeborgere mellem 18-29, har haft mulighed for få en mentor, hvilket ikke ville have været muligt, såfremt efterlønsmodtagerne og ledige ikke havde haft mulighed for at arbejde frivilligt.

Forlænget frem til 1. januar 2019

På baggrund af de unges gavn af mentorkorpset bestående af frivillige mentorer, blev det anbefalet at forlænge frikommuneforsøget frem til 01.01.2019 da erfaringerne med forsøget samlet set hjælper de unge med at blive fastholdt i uddannelse og arbejde.

Her kan du læse ansøgningen til forsøget Frihed til frivillighed

Hvis du ønsker at læse forføgets vedtægterne, kan du downloade dem her