Forureningstrusler i Gladsaxe

Kilder til forurening kan inddeles i tre kategorier; Punktkilder, fladekilder og linjekilder:

  • En punktkilde er en forurening, der kommer fra et afgrænset område, som for eksempel en utæt olietank eller en forurenet industrigrund.

  • En fladekilde er en diffus forurening, der ikke kan henføres til en enkelt lokalitet, som for eksempel sprøjtemidler fra haver.

  • En linjekilde er en forurening, der kommer fra en defineret linje i et område, og kan eksempelvis være salt fra en stor vej eller sprøjtegift anvendt langs en jernbane.

I Gladsaxe Kommune kommer de helt dominerende trusler mod grundvandskvaliteten fra punktkilder. Selvom punktkilder arealmæssigt er meget afgrænsede, kan koncentrationen af forureningsstoffer i dem være meget store, og de kan derfor forurene store mængder grundvand.

Illustration af grundvandsforurening under en punktkilde
Principskitse af grundvandsforurening under en punktkilde

De forureningsstoffer, der primært skaber problemer i Gladsaxe Kommune, er en lille håndfuld forskellige stoftyper, som har været meget anvendt i industrien eller til ukrudtsbekæmpelse. Det er overordnet set chlorerede opløsningsmidler og BAM, der udgør de største forureningstrusler mod drikkevandsindvindingen i Gladsaxe. Der er dog også en række andre stoffer, som også kan udgøre en trussel lokalt mod nogle af kildepladserne.

Chlorerede opløsningsmidler
Forurening med chlorerede opløsningsmidler er overordnet set den største trussel mod grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune. Chlorerede opløsningsmidler er også den stofgruppe, der giver størst problemer på kildepladser i kommunen, og er grunden til, at indvindingsboringer er blevet lukket ved Bagsværd Vandværk og Kilde XIII.

Chlorerede opløsningsmidler er en række stoffer, der primært er blevet brugt som affedtningsmiddel i industrien og som rensemiddel på renserier. Stofferne anvendes stadig i dag, men slet ikke i lige så stort omfang som i 70erne. Forureningerne forekommer oftest som punktkilder i industriområderne og på renserigrunde, og på grund af stoffernes fysisk-kemiske egenskaber ses ofte udbredt grundvandsforurening i forbindelse hermed.

Stofferne har følgende karakteristika:

  • Der er primært tale om stofferne trichlorethylen (TCE), tetrachlorethylen (PCE) og 1,1,1-trichlorethan (TCA) samt nedbrydningsprodukterne dichlorethylener (DCE) og vinylchlorid (VC).

  • De chlorerede opløsningsmidler er relativt opløselige i vand og tilbageholdes kun i mindre grad ved sorption i jorden (en proces hvor forureningsstoffer binder sig til jordpartiklerne). Stofferne vil derfor spredes i en stor forureningsfane med grundvandet.

  • En del chlorerede opløsningsmidler er tungere end vand og kan derfor i fri fase hurtigt trænge dybt ned i grundvandsmagasinet.

  • De chlorerede opløsningsmidler er svært nedbrydelige under normale forhold i jord og grundvand.

Samlet set vil et spild eller anden forurening med chlorerede opløsningsmidler let nå grundvandet og med dette spredes over store afstande. Dette gør forureningen svær at oprense, og eventuelle drikkevandsindvindinger kan blive påvirket over en lang årrække.

På grund af stoffernes karakteristika og deres udbredte brug igennem tiden har der været særligt fokus på chlorerede opløsningsmidler i den forureningskortlægning, der har fundet sted i kommunen. Mange jordforureninger med chlorerede opløsningsmidler er kortlagte og hotspots er oprenset, men grundvandet er allerede forurenet mange steder og flere kilder til grundvandsforureningerne er stadig ikke fundet.

Det vurderes, at chlorerede opløsningsmidler vil give problemer for grundvandet og drikkevandsindvindingen i Gladsaxe i lang tid fremover. Alle igangværende afværgeoppumpninger i Gladsaxe afværger primært for chlorerede opløsningsmidler, og der fjernes store mængder chlorerede stoffer årligt. Afværgeoppumpningerne er helt nødvendige for drikkevandsindvindingen i Gladsaxe både nu og i fremtiden.

BAM
Der er fundet BAM i indvindingsboringerne til Bagsværd Vandværk og Kilde XIII. Koncentrationerne ved Kilde XIII er små og langt under grænseværdien for drikkevand, mens de fundne koncentrationer i nogle af boringerne ved Bagsværd Vandværk tidligere har været over grænseværdien for drikkevand. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid og har følgende karakteristika:

  • BAM er et nedbrydningsprodukt fra det aktive stof i totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, som blev anvendt i stort omfang fra 1965 og indtil de blev forbudt i 1997.

  • Midlerne er blevet brugt i stor stil hos private og langs jernbaner og veje.

  • BAM udvaskes let til grundvandet, hvor det har meget stor mobilitet.

  • Stoffet kan nedbrydes i vand, men det foregår så langsomt, at BAM reelt betragtes som ikke nedbrydeligt.

  • På grund af stoffets store mobilitet og dets brede anvendelse er forureningen med BAM ofte diffus, og det er svært at spore kilden

Det er svært at forudsige, hvor store problemer man kan forvente med BAM fremover, da man ikke ved, hvor meget der er blevet brugt i villahaver og anden privat øjemed. Tilførslen af forurening med BAM burde være ophørt da stoffet blev forbudt i 1997. Det tager dog mange år for forureningsstoffer at blive transporteret til grundvandsmagasinet og vandindvindingsboringerne. Derfor kan stoffet potentielt stadig udgøre et problem de kommende år, og der skal holdes godt øje med udviklingen i koncentrationen af BAM på kildepladserne.

Aktuelt er det Bagsværd Vandværk, der er mest truet af forurening med BAM. Den kulfilterbehandling, der er givet midlertidig tilladelse til på Bagsværd Vandværk, vil også fjerne BAM fra vandet, og man kan håbe på, at koncentrationen er faldet inden tilladelsen til kulfilterbehandling ophører.

BTEX
BTEX står for forbindelserne benzen, toluen, ethylbenzen og xylen. Disse stoffer er alle bestanddele i blandt andet benzin. På grund af sorption, afdampning, fortynding samt kemisk og biologisk nedbrydning er stofferne dog som regel kun et problem tæt på kilden. Der er gjort fund af stofferne i indvindingsboringerne til Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk. Koncentrationerne er dog langt under grænseværdien for drikkevand. Der er mange punktkilder med BTEX i oplandet til alle kildepladserne, og afværgen på Søborg Hovedgade 31 er med til at friholde indvindingen på Søborg Vandværk fra BTEX forurening.

MTBE
MTBE er et tilsætningsstof i benzin. Stoffet forhøjer oktantallet og iltindholdet i benzinen og har været anvendt siden 80erne og er i dag næsten udfaset i Danmark. Stoffet er letopløseligt i vand, og spredes derfor hurtigt i grundvandsmagasinet, hvor det er svært nedbrydeligt. Der er registreret fund af MTBE ved Kilde XIII samt Bagsværd Vandværk. De registrerede koncentrationer er meget små og langt under grænseværdien for drikkevand. Der er registreret flere højrisiko punktkilder med MTBE i oplandet til Søborg Vandværk, Bagsværd Vandværk og Kilde XIII.

Chlorid
Grundvandet i Gladsaxe har flere steder et chloridindhold over det naturlige baggrundsniveau. Chloridkoncentrationen i det oppumpede drikkevand ligger dog stadig et godt stykke under grænseværdien. Chlorid i grundvand skyldes både naturlige og menneskeskabte kilder, herunder især saltning af større veje. Chlorid fra vejsaltning er en kilde, vi har stort fokus på i øjeblikket, på grund af en øget interesse for nedsivning af vand fra veje, p-pladser mv. Der er risiko for grundvandet ved øget nedsivning af vejvand, og Gladsaxe Kommune forsøger at være med i front i udviklingsprojekter og med erfaringsopsamling på området.


Kort over kilder til chlorid i grundvandet. Vintervejklasserne er klassificeret efter behov for glatførebekæmpelse. Vejklasser 1/A er de veje, der skal være ryddet, så den daglige trafik ikke oplever større forsinkelser. Her vil man typisk salte mere end på de øvrige vejklasser. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune.


Kort over fundne chloridforekomster i Gladsaxe og omegn. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune.

Kortet skal forstås således, at de mindre cirkler henviser til de øvre grundvandsmagasiner, hvor de store cirkler henviser til grundvandsmagasinet i kalken. Des større cirkel, des længere nede i undergrunden er prøven taget. Af kortet ses eksempelvis forekomster af chlorid i de øvre grundvandsmagasiner omkring erhvervskvartererne ved Mørkhøj, Søborg og Bagsværd. Desuden ses forekomster ved indfaldsvejen til Søborg, hvor den mindre lilla cirkel indikerer, at der er høj forekomst af chlorid i det øverste sandmagasin, mens de store cirkler i blå og grøn indikerer at forureningen endnu ikke er nået ned til kalken og det primære magasin.

Pesticider
I tilknytning til punktkilderne ved Bagsværd afværge og i industrikvarterne er der gjort enkelte fund af andre pesticider og nedbrydningsprodukter end BAM. I indvindingen ved Kilde XIII har der været spor af pesticiderne dichlorprop og mechlorprop. Koncentrationerne er dog langt under grænseværdien. Brugen af nogle af pesticiderne er i dag forbudt, mens andre stadig er lovlige. Gladsaxe Kommune anvender ikke pesticider på offentlige arealer. Der er ingen landbrug i Gladsaxe og omfanget af pesticidforbrug på private arealer er ikke kendt. De moderne pesticider udgør generelt en mindre forureningstrussel end BAM, men stofferne kan stadig forurene grundvandet. Phenoxysyrerne (blandt andet mechlorprop og dichlorprop) kan udgøre et problem. De er forbudt til anvendelse i landbruget, men anvendes stadig i plænerens til græsplæner, sportsanlæg og golfbaner.

Baggrundsviden