Kilde XIII og XIV

Kilde XIII og Kilde XIV ligger i ådalen langs Kagsåen på grænsen mellem Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune. Kildepladserne er tilknyttet Værket ved Islevbro, som ejes af HOFOR A/S, og det oppumpede vand forsyner HOFORs forbrugere uden for Gladsaxe.

Kilde XIII blev åbnet i 1896, og er således den ældste kildeplads i kommunen. Kilde XIV åbnede i 1905. Indvindingsanlæggene på begge kildepladser er gennemgribende renoveret i 2004. Historisk set er der på Kilde XIII indvundet op til lidt over 2 mio. m3 om året i 1960’erne. På grund af forurening har man været nødt til at lukke for de fem sydlige boringer på Kilde XIII. I dag indvinder begge kildepladser omkring 450.000 m3 vand om året fra henholdsvis fire og fem indvindingsboringer i kalken.

Oplandet til Kilde XIII er hovedsageligt bymæssig bebyggelse med bolig- og industriområder, mens Kilde XIVs opland primært er de grønne områder omkring Smør- og Fedtmosen samt kolonihaveområderne og boligområder sydfor. Kortene nedenfor viser indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til Kilde XIII og Kilde XIV. Det vand, der siver ned i jorden fra terræn inden for det grundvandsdannende opland, vil på et tidspunkt ende i kildepladsernes indvindingsboringer, mens indvindingsoplandet er det areal der trækkes vand fra i grundvandsmagasinet. Det ses hvordan indvindingsoplandet til Kilde XIII nærmest omslutter indvindingsoplandet til Kilde XIV, og de næsten kæmper om det samme vand. Indvindingsoplandene til begge kildepladser ligger nogenlunde ligeligt delt mellem Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune, og grundvandsbeskyttelse i forhold til disse to kildepladser skal derfor ske i tæt samarbejde med Herlev Kommune.

Den langvarige og intensive indvinding på Kilde XIII ses i den naturlige grundvandskemi, som viser relativt høje koncentrationer af jern, NVOC, sulfat og chlorid. Dette udgør dog ikke en alvorlig trussel mod indvindingen, sådan som situationen er i dag.


Kort over HOFORs Kilde XIII med grundvandsdannende opland, indvindingsopland, BNBO, indvindingsboringer og pejleboringer.


Kort over HOFORs Kilde XIV med grundvandsdannende opland, indvindingsopland, BNBO, indvindingsboringer og pejleboring.

Hydrogeologisk forståelsesmodel for Kilde XIII og Kilde XIV

Nedenstående figur viser en hydrogeologisk forståelsesmodel af oplandet til henholdsvis Kilde XIII og Kilde XIV, hvor samspillet mellem geologi, hydrologi, vandkemi og punktkilder er illustreret på et geologisk tværsnit.

Oplandene til Kilde XIII og Kilde XIV er generelt præget af et tyndt lerdæklag og generelt ligger kalken tæt på terræn. Især langs Kagsåen ved Kilde XIV og i dennes opland er lerdæklaget meget tyndt, flere steder under fem meter. Grundvandsressourcen omkring Kilde XIV er derfor meget sårbar, og et eventuelt spild eller anden forurening vil nå grundvandet inden for kort tid og have mindre chance for at blive tilbageholdt eller nedbrudt i jorden. Lerlaget mellem Sand2 og kalken er meget tyndt, og der er flere steder huller i laget. Der er hydraulisk kontakt mellem Sand2 og kalken, hvilket betyder, at en forurening i Sand2-magasinet umiddelbart vil kunne spredes til kalk magasinet.

Den hydrogeologiske forståelsesmodel for Kilde XIII viser, hvordan flere forureninger er trængt gennem lerlagene og ned i grundvandsmagasinet. Det er illustreret, hvordan den kraftige forurening ved Herlev Hovedgade har lukket de sydlige boringer, mens forureningerne fra Mørkhøj Industrikvarter potentielt kan nærme sig indvindingen fra nordøst.

Den hydrogeologiske forståelsesmodel for Kilde XIV viser tydeligt, hvor tyndt et lerdæklag, der er omkring kildepladsen og sydvest herfor. Nordøst for kildepladsen er lerdæklaget tykkere.  Der er ikke fundet nogen grundvandstruende forureninger i oplandet til Kilde XIV, men der er fundet spor af chlorerede opløsningsmidler i den sydligste indvindingsboring.Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kildeplads XIII
Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kilde XIII.  Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kildeplads XIV
Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Kilde XIV.  Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

Forureningstrusler ved Kilde XIII og Kilde XIV
Der er mange kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kilde XIII, mens der endnu kun er få kendte punktkildeforureninger i oplandet til Kilde XIV. Forurenede ejendomme er på kortene længere nede. Forureningerne ligger primært i Gladsaxe Erhvervskvarter og Mørkhøj Erhvervskvarter samt ved Herlev Hovedgade og Symfonivej i Herlev Kommune. Forureningsstofferne er især chlorerede opløsningsmidler, MTBE og Benzen.

Der er et stort forureningspres på Kilde XIII. Tidligere indvandt man fra ni boringer på kildepladsen, men fem af boringerne er taget ud af brug på grund af forurening med chlorerede opløsningsmidler. De resterende fire boringer er også påvirket af chlorerede opløsningsmidler, dog på et niveau, så koncentrationen samlet set er lavere end drikkevandskriteriet. Der har også tidligere været spor af MTBE, BAM og pesticidet dichlorprop i indvindingsboringerne. Ved Kilde XIV er der fundet spor af chlorerede opløsningsmidler og BAM.

Størstedelen af oplandet til Kilde XIII og Kilde XIV ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). Kun den nordligste del af oplandene, nord for Klausdalsbrovej, er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Region Hovedstaden er ikke færdig med opsporing og kortlægning af gamle forureninger i oplandet til Kilde XIII og Kilde XIV. Der kan derfor potentielt være endnu uopdagede forureninger i oplandet til både Kilde XIII og Kilde XIV, som på sigt kan udgøre en trussel mod vandindvindingen.

Grundvandsressourcen i oplandet til Kilde XIII vil også fremover være belastet af punktkildeforureninger, og der vil fortsat være en forureningstrussel mod indvindingen. Det er derfor vigtigt at holde øje med udviklingen i forureningerne og ændringer i risikobilledet. Forureningstruslen mod Kilde XIV er, som situationen er nu, meget lille. Der ligger dog mange kendte og potentielt ukendte forureninger lige uden for oplandet til Kilde XIV, og ændringer i indvindingsstrukturen på Kilde XIV eller naboindvindingerne på Kilde XIII, Bagsværd Vandværk og afværgeboringerne i Grusgraven kan let øge risikoen for, at nogle af forureningerne i udkanten af oplandet vil trækkes mod Kilde XIV.

Du kan læse mere generelt om forureningsstoffer og forureningskortlægning under Forureningstrusler i Gladsaxe.

Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIII Kortlagte forureninger i oplandet til Kildeplads XIV
Til venstre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kilde XIII. Til højre: Kortlagte forureninger i oplandet til Kilde XIV. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

Baggrundsviden