Søborg Vandværk

Søborg Vandværk er beliggende på Gladsaxevej i den sydlige del af kommunen. Værket ejes af Novafos A/S og er opført i 1910 og omfattende renoveret i 2004. Værket behandler grundvand fra fire indvindingsboringer placeret tæt ved vandværket. Der indvindes samlet omkring 750.000 kubikmeter grundvand om året fra kalkmagasinet. På vandværket bliver grundvandet beluftet og ledt gennem et sandfilter, inden det bliver sendt ud til forbrugerne i Gladsaxe Kommune.

Søborg Vandværks opland er et byområde med parcelhuse, etage-boligbyggerier, bycentrum og industriområder. Kortet til højre viser indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Søborg Vandværk. Det vand, der siver ned i jorden fra terræn indenfor det grundvandsdannende opland, vil på et tidspunkt ende i vandværkets indvindingsboringer, mens indvindingsoplandet er det areal, der trækkes vand fra i grundvandsmagasinet. En lille del af det sydøstlige hjørne af oplandet til Søborg Vandværk ligger i Gentofte og Københavns Kommune.

Indvindingen på Søborg Vandværk beskyttes mod forurenet grundvand af en række afværgeoppumpninger, der pumper forurenet vand op og renser det, inden det ledes til Søborghus-renden eller reinfiltreres. Region Hovedstaden driver i alt 3 afværgeanlæg i oplandet til Søborg Vandværk. Disse er placeret ved Rosenkæret 17, Søborg Hovedgade 189 og Søborg Hovedgade 31. De afværger primært fra det øvre regionale grundvandsmagasin og oplandet til de to store afværger på Søborg Hovedgade er også vist på kortet. Forureningerne afværges for tiden effektivt, og vandkvaliteten på Søborg Vandværk er god.


Kort over Søborg Vandværk med indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og indvindingsboringer.

 

Søborg Vandværk
Bygningerne ved Søborg Vandværk

Hydrogeologisk forståelsesmodel for Søborg Vandværk
Nedenstående figur viser en hydrogeologisk forståelsesmodel af oplandet til Søborg Vandværk, hvor samspillet mellem geologi, hydrologi, vandkemi og punktkilder er illustreret på et geologisk tværsnit.

Generelt er grundvandsressourcen godt beskyttet af et tykt dæklag af moræneler. Morænelersdæklaget over kalken er i langt størstedelen af oplandet tykkere end 15 meter og over Sand2 magasinet mere end 10 meter. På trods af det relativt tykke morænelersdæklag er der dog fundet massiv forurening i Sand2 magasinet flere steder.

Den hydrogeologiske forståelsesmodel viser, hvordan forureningerne trænger ned i Sand2 laget, hvori det primært løber med vandet horisontalt mod indvindingsboringerne ved Søborg Vandværk til høje på billedet. Tæt på afværgen ved Søborg Hovedgade 31 forsvinder det beskyttende lerlag mellem Sand2 magasinet og kalkmagasinet. Det betyder at det forurenede vand i Sand2 magasinet her let kan strømme ud i kalkmagasinet, hvorfra Søborg Vandværk oppumper drikkevand. Afværgeboringerne er dog placeret, så de fanger denne forurening og oppumper den, inden den når helt hen til indvindingsboringerne.

Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Søborg Vandværk
Hydrogeologisk forståelsesmodel for oplandet til Søborg Vandværk. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.

Forureningstrusler ved Søborg Vandværk

Der ligger mange kendte punktkildeforureninger i Søborg Vandværks indvindingsopland. De forurenede ejendomme ses på kortet i bunden af siden. Området belastes især af forureninger med chlorerede opløsningsmidler, benzen og MTBE. Der er fundet spor af chlorerede stoffer og BTEX i enkelte af indvindingsboringerne, men langt under grænseværdierne for drikkevand. Forureningslokaliteterne er primært koncentreret om Gladsaxe Industrikvarter og langs Søborg Hovedgade og Buddinge Hovedgade. Der findes en del forureninger tæt på kildepladsen, disse opfanges til en vis grad af Regionens afværgeoppumpning ved Søborg Hovedgade 31.                

I Naturstyrelsens kortlægning er der lavet et estimat af tilstrømningen (fluxen) af chlorerede opløsningsmidler til grundvandsmagasinet fra de kendte forureninger i oplandet. Fluxen beskriver mængden af stof per tidsenhed, der transporteres fra jordforureningen og til grundvandsmagasinet. Sammenholdes fluxen af forureningerne inden for oplandet til de to afværgeoppumpninger med den aktuelle oppumpede mængde af chlorerede stoffer, er den oppumpede mængde meget større (ca. 20-50 gang). De to afværger langs Søborg Hovedgade oppumper altså meget mere forurening, end vi ville forvente, på baggrund af det datagrundlag vi har i dag. Der er stor usikkerhed på fluxberegningerne, men forskellen er så stor, at det er sandsynligt, at der findes endnu ikke kendte forureninger med chlorerede opløsningsmidler i oplandet til afværgeoppumpningerne. Usikkerhed i størrelsen på de beregnede oplande kan også være med til at forklare noget af uoverensstemmelsen.

En stor del af oplandet til Søborg Vandværk ligger uden for området med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og Region Hovedstaden er endnu ikke færdig med opsporing og kortlægningen af forureninger i dette område.

Samlet set vil grundvandsressourcen i oplandet til Søborg Vandværk også fremadrettet være belastet af punktkildeforureninger, men de igangværende afværgeforanstaltninger forventes at reducere risikoen for selve indvindingen ved Søborg Vandværk betydeligt. En af indsatserne i Indsatsplanen er at afklare, fra hvilke ejendomme indholdet af chlorerede stoffer i råvandet ved Søborg Vandværk stammer fra. De mange forureninger i Gladsaxe Industrikvarter indfanges ikke af de to afværgeanlæg på Søborg Hovedgade, men forventes ikke at nå indvindingsboringerne på Søborg Vandværk før om 100 år.


Kort over Søborg Vandværk med kortlagte ejendomme, indvindingsboringer og afværgeboringer på Søborg Hovedgade 31

Baggrundsviden