Sundhedsprofil 2017

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden gennemfører en sundhedsprofilundersøgelse af borgerne i regionen hvert fjerde år. Gladsaxe Kommune anvender disse sundhedsprofiler i forbindelse med planlægning og prioritering af sundhedsindsatser til borgerne. De forskellige temaer i sundhedsprofilen bliver belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”

Den senest offentliggjorte sundhedsprofilundersøgelse blev gennemført i 2017 og indeholder fakta om kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed med videre.

Se udvalgte resultater af sundhedsprofilen 2017 nedenfor.
Den samlede Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 finder du nederst på denne side.

Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2017

Overordnet set viser sundhedsprofilen, at Gladsaxe Kommune på langt de fleste områder ligner regionsgennemsnittet. Det betyder, at Gladsaxe Kommune, ligesom resten af regionen, har en række sundheds- og forebyggelsesudfordringer i forhold til områderne kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed.

Kost

11 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune har meget usunde kostvaner (i 2010 var det også 11 procent, og i 2013 var det 9 procent). Over halvdelen af de borgere, der spiser meget usundt, ønsker at spise sundere.

Rygning

I Gladsaxe Kommune er forekomsten af dagligrygere 16 procent (i 2010 var det 19 procent, og i 2013 var det 16 procent). Andelen af dagligrygere er således stagneret siden 2013. Stagnationen dækker over et fald i dagligrygere blandt de 65+-årige, mens der sket en stigning i andelen, der ryger dagligt, blandt de 16-34-årige. 78 procent af rygerne i Gladsaxe siger, at de gerne vil kvitte cigaretterne, og 40 procent af dem, der gerne vil stoppe med at ryge, vil gerne have hjælp til det.

Alkohol

I alt har 8 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune et storforbrug af alkohol. Det vil sige, at 3.900 borgere overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 ugentlige genstande for kvinder og 21 for mænd (i 2010 var det 12 procent, og i 2013 var det 9 procent).

Fysisk aktivitet

En stor andel af borgerne i Gladsaxe Kommune er fysisk inaktive. 28 procent opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet (hvilket svarer til i alt 13.000 borgere). En stor del (77 procent) af disse borgere vil gerne bevæge sige mere, og ud af de 77 procent ønsker 40 procent hjælp at blive mere fysisk aktive i dagligdagen.
19 procent af Gladsaxeborgerne har såkaldt inaktiv transport – det vil sige, at de hverken cykler eller går til og fra uddannelse eller arbejde. Det er et fald siden 2010 og 2013, hvor andelen, der havde inaktiv transport, var hhv. 26 procent og 25 procent.

Overvægt

48 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune er enten overvægtige eller svært overvægtige (i 2010 var det 44 procent, og i 2013 var det 46 procent). 85 procent af de borgere, der vejer for meget, vil gerne tabe sig, og af disse ønsker knap halvdelen hjælp til vægttab.

Mental sundhed

13 procent af borgerne i Gladsaxe Kommune svarer, at de har et dårligt mentalt helbred, hvilket svarer til 6.900 borgere (i 2010 var det 10 procent, og i 2013 var det 12 procent). Samtidig har 25 procent af Gladsaxeborgerne et højt stressniveau (i 2010 var det 21 procent, og i 2013 var det 23 procent). Andelen med højt stressniveau er størst blandt de yngste borgere (16-34 år), og højere for kvinder end for mænd.

Det videre arbejde med sundhedsprofilen 2017

Med Gladsaxe Kommunes nuværende sundhedspolitik, er kommunen allerede godt i gang med det sundhedsfremmende arbejde, og her har kommen allerede fokus på netop de områder, som sundhedsprofilen peger på som væsentlige.

Gladsaxe Kommunes næste sundhedspolitik forventes vedtaget inden udgangen af 2018. Resultatet af sundhedsprofilen 2017 vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med revisionen af sundhedspolitikken. Sundhedsprofilen giver Gladsaxe Kommune et billede af de sundhedsmæssige problemstillinger kommunen står overfor. Den giver dermed kommunen mulighed for at tilpasse de sundhedsmæssige indsatser til de områder, hvor der er størst behov og bedst potentiale for forandring.

 

Social og sundhed