Pendlere og virksomheder

Gladsaxe Kommune har et stort og aktivt erhvervsliv med mange både store og små virksomheder. Det giver en stor indpendling og ca.75 % af alle ture med relation til Gladsaxe Kommune foregår over kommunegrænsen. Gladsaxe Kommune ønsker også at samarbejde lokalt med virksomheder og pendlere omkring den trafikale afvikling.

Virksomheder kan opnå en reel økonomisk besparelse ved at udarbejde og implementere transportplaner. Erfaringer med transportplaner viser, at man kan opnå en reduktion af medarbejdernes brug af bil med ca. 15-25%. Derudover er en række fordele med sundere medarbejdere der cykler, mindre vedligehold af parkeringspladser og en positiv virksomhedsprofil, mindre CO2 mv.

En transportplan deles typisk op i to dele en undersøgelse/kortlægning af medarbejdernes transportbehov og udarbejdelsen af et virkemiddelkatalog med tiltag, som skal gøre det attraktivt at ændre transportadfærden. Tiltagene har som regel hovedvægt inden for cyklisme, kollektiv trafik, samkørsel mv.

 Målene er:

  • At få flere til at benytte cykel og kollektiv trafik

  • At nedsætte medarbejderes behov for biltransport

Gladsaxe Kommune vil:

  • Indgå i partnerskaber med en række virksomheder omkring udarbejdelse og muligheder for tiltag i forbindelse med transportplaner

 Aftale med virksomheder om pilotprojekter om transportvaneundersøgelser

  • Igangsætte et Transportnetværk i Gladsaxe Ringby og samarbejde om overflytning af biltrafik til cykel- og kollektiv trafik

  • Deltage i netværk og samarbejde med andre kommuner og offentlige myndigheder

Relevante links:

Læs mere om Formel M og Gate 21

 

Trafik- og Mobilitetsplan