Dit valgkort

Stemmeberettigede vælgere modtager automatisk et valgkort inden valgdagen - har du ikke et valgkort på valgdagen, så mød blot op på dit valgsted med legitimation.

Valgkortet er dit stemmebevis

Hvis du har stemmeret, vil du inden et valg automatisk få tilsendt et valgkort, som du skal medbringe på valgdagen.

Dit valgkort er personligt, og er påført dit navn og adresse samt dit nummer på valglisten. Desuden finder du tid og sted for afstemningen - du kan læse mere om dit valgsted her.

På valgkortet står også et bordnummer - da Gladsaxe Kommune har indført elektroniske valglister, kan du benytte alle afstemningsborde på dit valgsted, og ikke kun det angivne bordnummer.

Har du ikke fået et valgkort?

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort inden valget eller glemmer du dit valgkort på valgdagen, kan du stadig stemme. Du skal blot møde op på dit valgsted på valgdagen med legitimation, eks. dit sundhedskort, pas eller kørekort. Mangler du dit valgkort, så find dit valgsted her.

Kontakt

Valgsekretariatet

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 51 03
valg@gladsaxe.dk

Valg