Sådan brevstemmer du

Brevafstemningen skridt for skridt - det er nemt, og du kan gøre det, når du har tid.

At brevstemme betyder ikke, at man stemmer ved at sende et brev til kommunen. Man brevstemmer derimod ved at møde op på Gladsaxe Rådhus i almindelig åbningstid eller fra 3. lørdag før valget på kommunens biblioteker i den del af åbningstiden, hvor der er biblioteksbetjening. 

Du skal medbringe gyldig legitimation som sundhedskort, kørekort eller pas.

Se rådhusets åbningstider nederst på siden, og følg link til bibliotekernes åbningstider.

Sådan udfylder du brevstemmesedlen

Når du brevstemmer, får du udleveret et følgebrev, en stemmeseddel og to konvolutter.

Brevstemmesedlen ser anderledes ud, end den stemmeseddel vælgerne får udleveret på selve valgdagen.

Ved kommunalvalg, regionsrådsvalg og folketingsvalg er brevstemmesedlen påtrykt felter om parti og kandidat. Brevstemmesedlen er ikke fortrykt med kandidat- og partinavne og skal derfor udfyldes skriftligt (ikke med "X"). Hvis du brevstemmer efter kandidatlisten er offentliggjort, kan du finde opslag over kandidaterne der, hvor du brevstemmer.

Ved folkeafstemninger er brevstemmesedlen påtrykt to felter; ét felt med teksten "Ja" og ét felt med teksten "Nej". Der, hvor du stemmer, kan du se temaet for folkeafstemningen. Hvis du støtter lovforslaget, sætter du kryds i feltet ved "Ja", og hvis du ikke støtter lovforslaget, sætter du kryds i feltet ved "Nej".

Når du har udfyldt stemmesedlen, lægger du den i konvolutten og afleverer den. Herefter skal du skrive under på følgebrevet. Konvolutten med din stemmeseddel og følgebrevet bliver lagt i en yderkuvert. Din brevstemme bliver bragt til dit valgsted på valgdagen, og talt med de andre stemmer.

Når du stemmer, når du har tid, foregår valghandlingen selvfølgelig anonymt.

Kontakt

Valgsekretariatet

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 51 03
valg@gladsaxe.dk

Stem, når du har tid