Ingelises historie

Fra kontorelev til vicedirektør i Børne- og Kulturforvaltningen.….

Skriv en artikel om din vej fra kontorelev til leder. Sådan lød opgaven, der tikkede ind i min mailboks. Elev – det er godt nok længe siden… 1977 var året, hvor jeg første gang trådte ind ad døren til Gladsaxe Rådhus. 16 år gammel og lige gået ud af folkeskolen – parat til at starte en god og sikker karriere i det offentlige. Datter af statsansatte funktionærer, der mente, at jeg med den elevplads var godt i vej. Og det var jeg jo også.

Den gang – i tiden med Torben Lendager-frisure, kassebukser og 12 cm. høje hæle – kiggede jeg noget skeptisk på mine ældre kollegaer. Og min konklusion var hurtig og meget fordomsfuld: Når man havde været ansat her i 10 år, så var man blevet bredrøvet og havde fået kattebriller. Og at ingen af tingene skulle nogen sinde overgå mig!

Men man skal aldrig sige aldrig – jeg er her endnu. At blive ansat i en kommune var faktisk en rigtig god ting på mange måder. Hver gang jeg har ”kedet” mig, så har der vist sig en mulighed for at rykke rundt og skifte opgaver, eller også har der været mulighed for kurser og efteruddannelse. Det har jeg benyttet mig flittigt af. En kommune er en stor organisation med et væld af specialiseringsmuligheder for dem der har lyst, evner og vilje. Og så her mange gode og dygtige kollegaer.

Jeg startede som kontorelev og cirkulerede i mellem lønkontoret, dagpengekontoret og opkrævningskontoret. Sidstnævnte sted blev jeg hængende i en del år. Først som pantefoged, siden som medarbejder og senere leder af ”skattebogholderiet”. Jeg var med til at indføre det første debitorsystem. Inden da bogførte vi på store, mekaniske maskiner, der allerede den gang ville have været værdige klenodier på Teknisk Museum. Undervejs fik jeg taget eksamener fra Handelsskolen, DKI og DK II (nu kommunomuddannelsen). Og på forvaltningshøjskolen blev det til eksamener i edb og kommunalt budget og regnskab.

På et tidspunkt fik jeg mulighed for at blive Administrations- og Skatteforvaltningens repræsentant i SAMTEK, hvor alle kommunens EDB-tiltag (det hed det, dengang) blev behandlet. Ingen fik en PC’er, uden vi havde sagt ja. Undtagen den daværende personalechef, der satte sit job på spil, for at få en. Svært at forestille sig i dag.

På et tidspunkt var det så, at det med kedsomheden kom ind. 25 års jubilæum i samme stilling?? Nej tak. Og så skiftede jeg forvaltningsområde og blev afdelingsleder i Fritidsafdelingen. Her kom netværket fra SAMTEK i brug. Havde jeg ikke kendt kontorchefen fra Skole- og Fritidsforvaltningen havde jeg givetvis aldrig fået stillingen, for de faglige kompetencer inden for det område var = 0. Men så havde jeg jo heldigvis demonstreret andre kompetencer. Siden er det gået slag i slag – først kom kulturområdet til, så kom forvaltningens administration til – og fra. Utallige omorganiseringer er sket siden hen. Og opgaveporteføljen har skiftet undervejs.

På et tidspunkt fik jeg mulighed for at tage en masteruddannelse i Oplevelsesledelse på RUC. Det var sindssygt hårdt – men det er også de bedste jeg nogen siden har gjort i forhold til efteruddannelse. Hold da op, hvor det rykkede oppe i mit hoved. Og resultatet udeblev da heller ikke. Først blev jeg kultur- og fritidschef, og de sidste 3 år har jeg arbejdet som vicedirektør i Børne- og Kulturforvaltningen. Hvis nogen havde fortalt mig det, den gang i 1977 – så havde jeg troet, at de var fulde af løgn.    

Fra kontorelev til leder