Transportrobot

En transportrobot kan indendørs transportere forskellige ting fra et sted til et andet, som for eksempel at hente og bringe vasketøj.

Letter arbejdet og mindsker arbejdsskader

En transportrobot kan lette arbejdsopgaverne for personalet på seniorcentrene, da den kan transportere forskellige varer rundt i bygningen og for eksempel køre borgernes vasketøj til og fra det lokale vaskeri. Transportrobotten skal nedsætte antallet af løft og skub i hverdagen, hvilket vil mindske arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet.

Hvordan virker transportrobotten

Transportrobotten betjenes via en iPad, computer eller telefon og har et indbygget kort, så den kan finde rundt i bygningen. Et 3D kamera og scannere sikrer, at transportrobotten kører uden om personer og andre forhindringer som for eksempel rollatorer og lignende. Derudover kan den give beskeder og selv tage elevatoren op og ned i bygningen.

Hvem henvender teknologien sig til

Det er plejepersonalet på seniorcenter Møllegården, der anvender transportrobotten.

 

Her kan du læse mere om Gladsaxe Kommunes arbejde med teknologien

Medarbejderne har afprøvet transportrobotten

De har på seniorcenter Møllegården afprøvet transportrobotten MIR100.

Resultat og status på projektet

Transportrobotten er implementeret og gjort til en fast del af arbejdsgangen for hentning og levering af vasketøj til beboerne på seniorcenter Møllegården.

Gladsaxe kommune arbejder fortsat med at finde og afprøve nye transportmuligheder, som transportrobotten kan varetage.

Her kan du læse mere

Artikel fra Møllegården

Leverandør

Blue Ocean Robotics

Overskrift

Igangværende projekter