Psykiatrisk daghjem - Egekrogen

Egekrogen er et daghjem for dig, som er over 50 år, og har psykiske eller sociale vanskeligheder.

Du vil blive tilknyttet et hold på mellem 8 og 10 deltagere, og få tilbudt at komme én til to dage om ugen.

Vi er tre ansatte i daghjemmet og du vil får mulighed for at få støttende samtaler med os. Sammen sætter vi mål for dine ønsker og behov og arbejder hen imod at opnå dem.

Vi vil gerne hjælpe dig med at give dig det 'skub', der skal til, for at komme ud ad døren. Vi ved at det er muligt at leve et aktivt og indholdsrigt liv, selvom man har psykiske vanskeligheder. Du vil blive mødt med forståelse for din situation og få mulighed for at være sammen med andre, der er i "samme båd".

Hvad laver vi i Egekrogen?

• Taler om hverdagslivet

• Gåture i nærområdet

• Gymnastik/motion

• Quiz

• Tilbereder/spiser frokost

• Spiller spil, for eksempel dart

• Arbejder med de mål vi sammen har sat for dig

Visitation

Mener du at Egekrogen er noget dig skal du kontakte visitationen på Gladsaxe Rådhus på tlf 39 57 55 53. Sammen finder I ud af om tilbudet er den bedste løsning for dig. Du kan selvfølgelig også bede en pårørende eller måske din hjemmehjælper om at kontakte visitationen.

Koster det penge at komme i Egekrogen?

Egekrogen er et gratis tilbud i Gladsaxe Kommune. Dog er der en månedlig egenbetaling på 40,- som dækker forplejning, såsom kaffe, the og kage. 

Du har mulighed for at blive tilmeldt en kørselsordning. Sammen vurderer vi, om du har behov for dette. Der er egenbetaling for kørsel efter kommunens gældende takster.

Hvor ligger Egekrogen?

Egekrogen er tilknyttet Seniorcenter Egegården på Klausdalsbrovej 213, 2860 Søborg
Buslinie 42 og 165 kører lige til døren.

På Seniorcenter Egegården er der en pensionistcafé hvor du kan købe din frokost. Her er der salg af både kolde og varme retter, drikkevarer samt enkelte kioskvarer.

Kontakt

Vil du vide mere om Egekrogen eller har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan kontaktes alle hverdage mellem mellem kl. 8 og 10 på telefon 39 57 46 59.

Pjece

Læs vores pjece her