Åbningstider

Åbningstiden er fra kl. 15.00 - 22.00 mandag til torsdag og fredag kl. 15.00 - 17.00.
Udvalgte Ungecaféer har desuden åbent fredag fra kl. 15.00 til 22.00. 

Alle unge i kommunen har mulighed for at deltage i Ung i Gladsaxes tilbud.

Ung i Gladsaxe

Ung i Gladsaxe er for alle unge i alderen 13 til 29 år. Du kan komme forbi mødestedet på din skole, være med til aktiviteterne i ungecafeerne eller skabe events og aktiviteter for andre unge i Gladsaxe.

Pædagogerne, som er tilknyttet mødestederne og caféerne, arbejder også med lærerne i skolen og er med i den understøttende undervisning.

Det er gratis for alle unge at være medlem i Ung i Gladsaxe. Ved deltagelse i ture og aktiviteter er der egenbetaling.

Mødestederne
Mødestedet på din skole har åbent fra kl. 15.00 - 17.00 alle hverdage. Her kan du hænge ud efter skoletid sammen med dine kammerater. Du mødes med voksne, du kender og sammen planlægger I, hvad I kan lave senere på aftenen i ungecaféen.

Ungecaféerne
Ungecaféerne har åbent fra mandag til torsdag kl. 17.00 - 22.00. Udvalgte Ungecaféer har desuden åbent fredag fra kl. 15.00 til 22.00. Ungecaféerne er stedet, hvor du mødes med flere unge fra Gladsaxe. Her kan du være med til forskellige aktiviteter, fællesspisning, ture ud af huset og andet. Du kan få hjælp til selv at udvikle dine egne projekter og ideer og være aktiv i planlægningen af events for andre unge.

Hvert år bliver der arrangeret sommerture, skiture og weekendture, hvor alle medlemmer kan deltage. På den måde kan du lære andre unge at kende på tværs af bydelene i kommunen.