Skip til hoved indholdet
Skip til hoved indholdet

Teori og hørelære

På holdet Teori og hørelære er det musikalske udtryk udgangspunktet for en teoretisk forståelse

Teori og hørelære henvender sig til både instrumental- og sangelever. Teori og hørelære er et nødvendigt supplement for at blive god til at spille, synge og udtrykke sig på et instrument! Det er et fag, hvor du får en enestående chance for at beskæftige dig særskilt med musikkens elementer så som; puls, rytme, klang, dynamik, form, improvisation, noder, tonearter, becifring – og så er det gratis!

Holdet er blandt andet for elever, der ønsker supplement til gymnasiernes musikundervisning, elever, der ønsker supplement til deres instrumental undervisning, eller elever, der ønsker at søge optagelse på Musikalsk Grundkursus eller konservatorier.

Formålet med undervisningen er at styrke elevernes forståelse af musikkens elementer, at udvikle elevernes indre gehør, at skabe større sammenhæng mellem instrumental- og sangundervisning samt teori og hørelære.

Gladsaxe Musik- og Billedskole opretter hold i Teori og hørelære efter behov.

Tid og sted
Gladsaxe Musik- og Billedskole på Grønnemose skole. Holdene ligger eftermiddag og aften. Hold oprettes og opdeles efter elevernes niveau.

Pris
Det er gratis at gå til Teori og hørelære.

Undervisere
Jens Minke og Rebecka Melchior Eide.