I årene 2017-2021 havde Gladsaxe Kommune tre opgaveudvalg, Opgaveudvalg om Vores Mørkhøj 2025, Opgaveudvalg om anlæg af Letbanen og Opgaveudvalg om pleje- og demensboliger og hjemmepleje. De har alle afsluttet deres arbejde.
Opgaveudvalg om Vores Mørkhøj 2025 arbejdede med at styrke sammenhængskraften i Mørkhøj. Det gjorde man ved at understøtte konkrete projekter i bydelen og borgernes engagement og initiativer i Mørkhøj og udvikle en fælles fortælling/vision for Mørkhøj 2025. Opgaveudvalg om anlæg af Letbanen arbejdede med dialog og samarbejde mellem kommune, borgere og virksomheder i forbindelse med etablering af letbanen. Opgaveudvalg om pleje- og demensboliger og hjemmepleje arbejdede med at idéudvikle og producere et katalog med anbefalinger til, hvordan kvaliteten på pleje- og demensboligområdet og i hjemmeplejen kan forbedres og fastholdes.
Du kan læse mere om de tidligere udvalgs præcise opgaver og sammensætning under Opgaveudvalg om Vores Mørkhøj 2025, Opgaveudvalg om anlæg af Letbanen og Opgaveudvalg om pleje- og demensboliger og hjemmepleje.