Gladsaxe Kommune har i 2019 udarbejdet en træpolitik i 2019, hvor visionen er at bevare og udvikle træerne i Gladsaxe og øge den samlede bestand af træer for at styrke rammerne for den levende by og byens biodiversitet. Det skal ske både ved at bevare de eksisterende træer og ved at plante flere træer.
Gladsaxe er fuldt udbygget og har derfor ikke arealer, hvor der kan rejses ny skov. I dag har Gladsaxe Kommune 155 hektar skov, som hovedsageligt udgøres af Hareskoven.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Der stilles krav om plantning af nye træer og beplantningselementer med gode vækstvilkår, når vi udvikler og omdanner større områder af byen.
- Hvis større sunde træer må fældes af hensyn til byggeri, anlægsarbejder, sikkerhed eller lignende, skal der tages konkret stilling til genplantning ud fra målet om at øge den samlede bestand af træer. Nye træer plantes, hvor der er egnede vækstforhold.
- Der sker en udpegning af bevaringsværdige træer og beplantningselementer med henblik på at bevare og beskytte eksisterende træer.
- Der må som udgangspunkt ikke rejses ny skov i kommunens fredede områder.