Nyt liv i den gamle skøjtehal

Se videoen: De fysiske rammer i den gamle skøjtehal skal genanvendes og rumme nye aktivitetsmuligheder. Bemærk, at synstolkning af videoen er under udarbejdelse.

Processen kort fortalt

Der bliver bygget en ny skøjtehal i Gladsaxe Kommune, og med den beslutning følger, at den nuværende skøjtehal skal have nyt liv. Derfor er der besluttet en spændende og eksperimentel tilgang til facilitetsudvikling, hvor idegenereringen i høj grad ligger hos aktørerne.

Hallen udbydes til aktivitet i en tidsbegrænset periode på minimum fem år, og drømmen er, at de, der midlertidigt overtager hallen, kommer med nytænkning i forhold til, hvordan ny anvendelse af en "gammel" facilitet kan skabe nyt liv og nye aktiviteter, og hvor der samarbejdes på tværs af aktiviteter, aktører og lignende, så der skabes et levende og kreativt sted, hvor flere målgrupper kan have deres daglige gang, og hvor forskellige aktivitetsformer kan foregå samtidigt og blive inspireret af hinanden.

Aktører kan byde ind med projektforslag med relevans for kultur-, fritids- og idrætsområdet.

Vi står til rådighed for dialog og glæder os til at høre om dit projektforslag.

Viden og værktøjer

Læser du videre på denne side, vil du blive klogere på, hvordan processen for udvælgelse af aktør(er) gennemføres, relevante fakta om selve bygningen og selve udbudsmaterialet (hvor præmisser og kriterier for indsendelse af gyldigt projektforslag gennemgås i detaljer).

Proces og ambition

Baggrund

Byrådet har besluttet, at der skal bygges en ny skøjtehal på Gladsaxe Idrætscenter. Denne beslutning medfører, at den nuværende skøjtehal skal anvendes til nye formål. Den 9. september 2022 igangsatte Fritids- og Idrætsudvalget derfor en proces for ny anvendelse af den gamle skøjtehal, hvor hallen i en midlertidig periode på fem år udbydes til aktører inden for kultur-, fritids- og idrætsgenren.

I følgende afsnit beskrives ambitionen for den midlertidige periode, hvorefter processen frem til udvælgelse af aktør(er) uddybes.

Ambition

Målet er, at skøjtehallen bliver et sted for en eksperimentel tilgang til facilitetsudvikling og fysisk aktivitet, hvor de, der midlertidigt overtager hallen i den tidsbegrænsede periode, bidrager til nytænkning og ideudvikling i forhold til, hvordan en ny anvendelse af en "gammel" facilitet kan skabe nyt liv og nye aktiviteter.

Ambitionen er at udfordre og opfordre til samarbejder på tværs af aktiviteter, aktører og lignende for at skabe et levende, kreativt og mangfoldigt sted, hvor mange målgrupper kan have deres gang, og hvor forskellige aktivitetsformer og -typer kan foregå samtidigt og blive inspireret af hinanden.

Proces

Processen for ny anvendelse af skøjtehallen kommer helt overordnet set til at foregå i fire faser (se nedenstående). Formålet med denne hjemmeside er at oplyse om forhold vedrørende den midlertidige overtagelse, hvorfor særligt processen for fase 1, der leder hen mod fase 2, udfoldes mere detaljeret.

Faseplan

Undersøgelses- og udvælgelsesfasen: September 2022 til marts 2024
Aktivitetsfasen: April 2024 til april 2029
Evalueringsfasen: April 2024 til 2028
Fremtidsfasen: Ultimo 2028

Undersøgelses- og udvælgelsesfasen

28. marts 2023:

Udbudsmateriale forelægges Fritids- og Idrætsudvalget til godkendelse.

April - juni 2023:

Udbudsperiode, hvor aktører forbereder og udarbejder projektforslag til indsendelse inden frist. Forvaltningen og Idrætsanlæggene i Gladsaxe står til rådighed for spørgsmål af uddybende karakter mv.

25. april 2023 klokken 15.00 til 18.00:

Åbent Hus i skøjtehallen med to formål.

1. At give potentielle aktører en faciliteret mulighed for at besigtige hallen samt stille væsentlige, relevante og kontekstuelle spørgsmål på stedet.

2. At potentielle aktører kan møde hinanden og få en fornemmelse af, hvem der eventuelt kunne give mening at tænke sig selv sammen med for at udvikle og styrke ens eget projektforslag.

21. juni 2023:

Frist for indsendelse af projektforslag.

Juni - august 2023:

Screening af indkomne projektforslag, hvor samtlige godkendte projekter samles i et materiale til deltagerne forud for første præsentationsmøde.

29. August 2023:

Første præsentationsmøde, hvor aktører præsenterer og uddyber deres projektforslag og stiller sig til rådighed for spørgsmål.

Deltagere ved mødet er et bedømmelsesudvalg bestående af fageksperter, Fritids- og Idrætsudvalget, Folkeoplysningsudvalget og repræsentanter fra FIG's bestyrelse og Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene i Gladsaxe.

September 2023 (efter præsentationsmødet):

Bedømmelsesudvalget bidrager med en udtalelse og anbefaling til valg af tre teams til Fritids- og Idrætsudvalget.

31. oktober 2023:

Fritids- og Idrætsudvalget beslutter, hvilke tre teams, der går videre til anden runde af udvælgelsesprocessen.

Teams udgøres af en eller flere aktører, der kan påtage sig og har kompetencerne til rollen som hovedaktør med en stærk organisation, ledelse og forretningsplan.

November 2023 - januar 2024:

I anden runde kvalificerer de udvalgte teams deres projektforslag, og de vil have mulighed for at indgå samarbejder med andre aktører, der kan bidrage til deres projekt, så det i højere grad målretter sig ambitionen for hallen i den midlertidige overtagelse.

Hvert team modtager 50.000 kroner til kvalificeringsfasen og udarbejdelsen af deres endelige forslag.

6. November 2023:

Facilitering af møde mellem potentielle aktører med det formål at fremme mulighederne for bæredygtige, spændende og mangfoldige projektforslag målrettet ambitionen for hallen i den tidsbegrænsede periode.

31. Januar 2024:

Frist for indsendelse af endeligt projektforslag.

8. februar 2024:

Andet præsentationsmøde, hvor aktører præsenterer og uddyber deres endelige projektforslag og stiller sig til rådighed for spørgsmål.

Deltagere ved mødet er bedømmelsesudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Folkeoplysningsudvalget og repræsentanter fra FIG's bestyrelse og Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene i Gladsaxe.

Februar 2024 (efter præsentationsmødet):

Bedømmelsesudvalget bidrager med en udtalelse og anbefaling til valg af den eller de aktører, der midlertidigt skal overtage hallen, til Fritids- og Idrætsudvalget.

1. April 2024:

Fritids- og Idrætsudvalget beslutter, hvilke eller hvilken aktør, der skal overtage hallen i den tidsbegrænsede periode på minimum fem år.

April 2024 (efter beslutning ved Fritids- og Idrætsudvalgets møde):

Kontrakt indgås med aktør(er).

Aktivitetsfasen

Hallen overdrages til de(n) udvalgte aktør(er), hvorefter et tidsbegrænset femårigt udviklingseksperimentarium igangsættes og gennemføres med fokus på midlertidige installationer.

Evalueringsfasen

Erfaringer, effekter og brugen af hallen samles op på løbende og slutevalueres.

Fremtidsfasen

Fremtidigt brug af hallen (efter den tidsbegrænsede periode på minimum fem år) besluttes og defineres.

Bygningen, området og plantegninger

Generelt

Skøjtehallen blev oprindeligt bygget som et udendørs anlæg i 1960, men blev i 1962 påført tag og facader. Det var imidlertid først den 1. april 1971, at Gladsaxe Kommune overtog skøjtehallen, hvilket skete for en pris af to millioner kroner samt en større sum for diverse løsøre.

Bygningen har løbende gennemgået renoverings- og udviklingstiltag, og der kan findes data på weblager.dk.

Indebærer et projektforslag et behov for fagspecifik rådgivning (fx i form af ingeniørberegninger eller lignende), er det i udgangspunktet projektejers egen opgave at få dette udført. Kommunen står selvfølgelig til rådighed ift. vejledning og dialog.

I udbudsmaterialet finder du meget mere om kontraktlige forhold, vedligeholdelsesansvar og så videre.

Følgende afsnit opsummerer væsentlige informationer, der kan være relevante i forbindelse med udvikling og vurderinger af egne aktiviteter og projektforslag.

Bygningsbeskrivelse

Det er væsentligt at have in mente, at bygningen i udgangspunktet er designet til dens nuværende formål. Indebærer et projekt ombygninger og lignende skal dette derfor selvfølgelig ske i overensstemmelse med brand- og andre myndighedskrav. På nuværende tidspunkt er selve skøjtehallen godkendt til 2.000 mennesker i hallen på samme tid.

Den nuværende elkapacitet i hallen skal anvendes i den nye skøjtehal, hvilket betyder, at der vil være mindre til rådighed i den nuværende skøjtehal, når den nye står klar (forventet i omegnen af 100 ampere).

Taget

Taget er konstrueret til at kunne bære sig selv (en statisk belastning) plus en sikkerhedsbuffer. Dynamiske punktbelastninger eller lignende er derfor i udgangspunktet ikke mulige.

Isfladen

Når isen er fjernet står tilbage et betondæk, der er etableret på et søjlefundament. Der er ingen punktspecifikke udregninger på dækkets bæreevne. Arbejder man på et projekt, der vil påføre dækket mere punktspecifikke belastninger af væsentlig karakter, kræver dette nærmere undersøgelse.

Tribunerne

Tribunerne er støbt i beton, der er lagt ud direkte på en vold af jord. Man vil kunne se, at tribunerne nogle steder mere end andre har sat sig, og det opleves til stadighed, at jorden under betonet sætter sig, hvorfor tribunernes beton løbende repareres.

Plantegninger

På plantegningerne er lokalerne markeret med rumnumre, som der refereres til i galleriet, så det er muligt at forstå sammenhængen mellem galleriet og plantegningerne.

Plantegning af kælderetagen.

Plantegning af stueetagen.

Plantegning af 1. salen.

Send en mail til [email protected] for at få tilsendt plantegningerne som dwg.filer til tegneprogrammer.

Området omkring hallen

På de to langsider af hallen er der nogle græsarealer, der på nuværende tidspunkt er en del af flugtvejene for hallen. Disse arealer kan tænkes med i eventuelle projektforslag (selvfølgelig med forbehold for, at krav til flugtveje fortsat skal opfyldes). Syd for hallen er en plads, som Idrætsanlæggene benytter til deponering af jord med videre. Denne plads forbliver sådan.

Nord for hallen er der på nuværende tidspunkt en gennemkørselsvej. Denne tænkes lukket, da gennemkørslen lige så vel kan ske gennem selve parkeringspladserne nord for hallen. Dette tilvejebringer et asfalteret areal foran den nuværende hovedindgang, der kan medtænkes som areal til projektforslag i denne kontekst.

På oversigtskortet nedenfor er markeret hvilke områder, der er i spil, og der vil være referencer i galleriet, så det er muligt at forstå sammenhængen mellem galleriet og plantegningerne.

Udbud

Udbudsmateriale

Materialet indeholder al relevant, væsentlig og faktuel viden, der er nødvendig for at kunne udarbejde et projektforslag. Heri er der beskrevet nogle skal-kriterier, der skal være opfyldt for at kunne betragtes som et gyldigt projektforslag, samt nogle kan-kriterier, som vil være noget af det, der bliver vægtet og bedømt ud fra senere i udvælgelsesfasen.

Åbn udbudsmaterialet.

Kontakt

Spørgsmål til udbuddet

Alle henvendelser med betydning for udbuddet skal ske skriftligt per mail:

Email: [email protected].

Under Q&A finder du tidligere stillede spørgsmål og dertilhørende svar.

Vær opmærksom på, at alle udbudsrelevante henvendelser og besvarelser offentliggøres anonymiseret her på hjemmesiden.

Spørgsmål skal stilles med henvisning til konkrete oplysninger eller afsnit i udbudsmaterialet, og spørgsmål, som ikke er direkte udbudsrelevante, besvares ikke.

Frist for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet: 7. juni 2023.

Frist for seneste offentliggørelse af spørgsmål og svar: 14. juni 2023.

Øvrige spørgsmål

Ved øvrige spørgsmål vedr. processen:

Specialkonsulent Kasper J. Pedersen, telefon 39 57 54 56.

Idrætskonsulent Magnus S. Erck, telefon 39 57 62 16.

Ved spørgsmål af mere generel karakter vedrørende idrætscentret og skøjtehallen kan du kontakte idrætschef Holger Kortbek, telefon 61 60 26 29.

Q&A

Spørgsmål og svar

Nedenstående fremgår tidligere stillede spørgsmål med relevans for udbuddet.

Spørgsmålene er kategoriseret med reference til afsnit i udbudsmaterialet.

Afsnittet, Periodeafgrænsning

SPØRGSMÅL
Det lyder som om at vi kun kan få 5 år hos jer, men alligevel vil have mulighed for at ligge der permanent?

SVAR
Det fremgår af udbudsmaterialet, at det er muligt at tegne en tidsbegrænset aftale med en længere varighed en 5 år, hvis dette er begrundet i forretningsplanen for aktiviteten. Det er derfor muligt at byde ind med projekter i dette udbud, der beror på forretningsplaner af længere varighed end 5 år. Det er dog ikke muligt i dette udbud at opnå en permanent eller tidsubegrænset kontrakt.
SPØRGSMÅL
Må man engagere fonde for at optimere hallen imod ovenstående - også på lang bane udover eventuelt forpagtningsaftale?

SVAR
Ja, man må gerne engagere fonde for at optimere hallen. Hvis etableringsomkostninger eller samarbejdet med fonde medfører behov for en længere periode for forpagtningsaftalen, skal ønske til aftalens længde fremgå af det fremsendt bud/projektoplæg.

Det kan være nødvendigt at tage forbehold for at den forpagtningsperiode som fonde, investorer eller ansøger selv ønsker, afhænger af en konkret forhandling med udlejer/kommunen.

Afsnittet, Hvad skal buddet indeholde

SPØRGSMÅL
Kan kommunen som ejer allerede nu give tilladelse at man påbegynder at involvere fonde i projektfasen med mål om måske at udvikle facilitet både indendørs og udendørs.
- Må man godt iværksætte forespørgsel til fonde på eget initiativ, men på kommunens vegne, hvis proces og forankring angives som forbehold?
- Skal man angive kommunen som juridisk ejer - eller sig selv / sin organisation som kontaktperson?

SVAR
Man kan tage indledende kontakt til eksterne fonde nu.
Det vil være naturligt at gøre den eller de fonde opmærksom på (og tage forbehold for) udbudsprocessen.
Ved kontakt til fonde angives egen organisation som kontakt/ansøger, men det vil være naturligt at gøre opmærksom på at bygningen og grunden er Gladsaxe Kommunes ejendom.
SPØRGSMÅL
Skal man præsentere et forslag om tid- og stedsfordeling til forskellige interessenter i sin kalkule?

SVAR
Det er ikke et krav, men såfremt det er muligt, er flere detaljer kun med til at give et bedre billede af, hvad det er et givet projekt byder på. Fx ved at beskrive “del-kalkuler” eller lignende.

Afsnittet, Bedømmelsesprocessen og vurderingsparametre

SPØRGSMÅL
- Hvordan skal man vurdere en evt. husleje overfor at et kommercielt indtægtsmål er, at skabe råderum for idræts- og kulturflader?

SVAR
Når huslejen fastsættes, vil beregningen afhænge af: hvilken aktivitet/virksomhed der skal være? (kommerciel/ikke-kommerciel), størrelsen af det areal, som aktiviteten/virksomheden skal bruge.
Balancen mellem det kommercielle og ikke-kommercielle beskrives også i en forretningsplan, som viser hvordan man arbejder for at opnå både en økonomisk, men også en aktivitets- eller social bundlinje.
SPØRGSMÅL
Hvor går grænsen for kommercielt overskud i en sådan kalkule som rummer både en kommerciel og ikke kommerciel aktivitet?

SVAR
Der er ingen grænse for kommercielt overskud.
SPØRGSMÅL
Kan man i projektering angive at man forestiller sig hvilke CVR, CPR eller foreninger man tager udgangspunkt i - men at man forbeholder sig rette at justere dette i endelig forhandling og fortløbende projektfase?

SVAR
Ja.
SPØRGSMÅL
Kan man tage udgangspunkt i til formålet oprettede CVR eller foreninger - netop med det formål at skulle drive processen og værtskabet? I så fald skal skitser for dette præsenteres i visionsform eller være faktuelt forankrede? Det kan jo nå at ændre sig mange gange pga. processen?

SVAR
Ja.
SPØRGSMÅL
- Kan man tage udgangspunkt i nyoprettede foreninger / virksomhed som platform for forpagtningsaftale?

SVAR
Ja, og det er fint at beskrive hvilken foreningstype eller virksomhed (branche), man forestiller sig at stifte, herunder også hvilken deltager-/ejerkreds og økonomisk indskud foreningen/virksomheden forventes at have ved opstart.