Gladsaxe fejrer hvert år de nye faglærte
Foto: Aftenens gæster kunne cirkulere rundt og hygge sig i de imponerende rammer i bilmuseet Haaning Collection.
Mandag 11. marts 2024 stod i erhvervsuddannelsernes tegn på bilmuseet Haaning Collection, hvor alle borgere med en afsluttet erhvervsuddannelse fra 2023 var inviteret til reception af Gladsaxe Byråd. Her blev de nye faglærte fejret med taler, fotografering, dejlig mad og drikke.
Borgmester Trine Græse holdt tale og bestyrelsesmedlem fra Gladsaxe Håndværkerforening Thorkild Hansen uddelte pokaler til de nyuddannede fra håndværkerforeningen. Ejeren af bilmuseet Haaning Collection, Erik Haaning, var også selv til stede og viste biler frem og snakkede med de nyuddannede.
Vi glæder os til at gentage arrangementet for dette års nyuddannede i 2025. Vi informerer her på siden, når tiden nærmer sig.
Foto: Aftenens midtpunkt, de nyuddannede, stillede op til gruppefoto sammen med repræsentanterne fra Gladsaxe Byråd og Gladsaxe Håndværkerforening.
Foto: Borgmester Trine Græse og bestyrelsesmedlem i Gladsaxe Håndværkerforening Thorkild Hansen sagde nogle ord til de nyuddannede.
Foto: Den flotte pokal fra Gladsaxe Håndværkerforening til årets nye erhvervsuddannede.
(Alle fotos: Kaj Bonne)