Hvis du lige er blevet løsladt, kan du få tildelt en udslusningsmentor
Hvis du ønsker det, kan du få en udslusningsmentor. Du kan få råd og vejledning om de tilbud og muligheder, der er i Gladsaxe Kommune. Du kan have en mentor i op til seks måneder.
Indsatsen består blandet andet af følgende konkrete tilbud:
- Koordinering med Kriminalforsorgen i forbindelse med løsladelse
- Hjælp til koordinering af sag
- Kontakt til relevante afdelinger, for eksempel Jobcentret
- Hvis du er boligløs ved udskrivning, hjælper vi dig med at finde et herberg eller til at søge bolig.
Indgangen for Kriminalforsorgen
Råd og Indsats er indgang for Kriminalforsorgen i Gladsaxe Kommune i forbindelse med god løsladelse for alle over 30 år. Hvis du er under 30 år tager Kriminalforsorgen kontakt til Ungeenheden.
Som udgangspunkt tager Kriminalforsorgen kontakt forud for løsladelse, med henblik på at koordinere en fælles handleplan.