Lokalplanen vil give mulighed for at bevare områdets landskabelige værdier og bygningskultur samt de eksisterende herlighedsværdier. Den udpeger blandt andet bevaringsværdige bygninger og beplantning samt sikrer udsigtskiler indenfor området.
Offentlig høring
Byrådet har 21. februar 2024 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 289 for Kongshvilebakken, Nybro Kvarter til offentlig høring. Forslaget er til offentlig høring fra 23. februar 2024 til 19. april 2024.
Se forslag til lokalplan 289 her
Desuden kan du få det udleveret i By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Hvis du har indsigelser og ændringsforslag, skal du senest 19. april 2024 sende dem på e-mail til [email protected] eller til Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.
Borgermøde
Byrådet inviterer til borgermøde om lokalplanen torsdag 7. marts 2024 kl. 19.00. Mødet afholdes i Sportscaféen på Bagsværd Stadion, Bagsværd Hovedgade 86-90, 2880 Bagsværd. Tilmelding til borgermøde skal ske på tlf. 39 57 50 42 eller e-mail: [email protected] senest 4. marts 2024. Hvis der er færre end 15 tilmeldte til borgermødet, kan det blive aflyst.
Miljøvurdering
Lokalplanen vurderes ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Hvis du vil klage over denne afgørelse, skal du skrive til Planklagenævnet. Følg vejledningen, som du finder her. Klagenævnet skal modtage din klage inden den 22. marts 2024.
Retsvirkning
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, må der ikke ske ændringer på de ejendomme, der er omfattet af forslaget.