På Gladsaxedagen lørdag 24. august 2024 har alle foreninger i Gladsaxe mulighed for at deltage og vise, hvad foreningen kan og tilbyder. Det er en mulighed for at blive synlig i Gladsaxe og møde potentielle nye medlemmer. Som forening kan man deltage på forskellige måder. Vi har lavet denne inddeling:
Udstilling
I får plads i et telt på 3x3 meter, og kan her fortælle og vise jeres forening frem
Aktivitet
I får plads et sted i parken eller på Søborg Hovedgade, hvor I kan vise jeres forenings aktivitet og lade besøgende deltage i jeres aktivitet. Det kan fx være idræt, dans eller lignende.
Optræden
Foreningen får cirka 20 minutter, hvor I kan optræde på en scene for et større publikum. Det kan være musik, sang eller show.
Ved tilmelding bliver I bedt om at angive, hvad I vil bidrage med til dagen.
Vigtige datoer til Gladsaxedagen 2024
- 16. april: Informationsmøde for nye deltagere, online
- 1. maj: Tilmeldingsfrist. Hvis du ikke nåede det og stadig ønsker at deltage, så kontakt os på [email protected]
- 15. august: Informationsmøde for alle deltagere, Rådhushallen/Byrådssalen
Praktik
Tidsplan på Gladsaxedagen:
- Kl. 11-12: Mulighed for kørsel på området
- Kl. 12-13: Opstilling og klargøring af udstillinger og aktiviteter
- Kl. 13-17: Udstillinger og aktiviteter er åbne
- Kl. 13-19: Musik og underholdning på Musikscenen
- Kl. 20-21.30: Aftenens hovednavn på Musikscenen
Tilmelding til foreningsmøde 15. august 2024 kl. 17.00
Powerpoint fra informationsmøder 2023
Du kan via nedenstående links se mere om hvordan Gladsaxedagen foregår. Det er materiale fra de to møder, vi har afholdt for aktører i 2023.
Information om afvikling af dagen - Fra fysisk infomøde 17. august 2023 med alle deltagere
Mere om Gladsaxedagen
Gladsaxedagen er Gladsaxes årlige fest- og kulturdag på området omkring Gladsaxe Rådhus hvor ca 10.000 gæster passerer i løbet af dagen.
Borgmesteren præsenterer sit forslag til det kommende års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og skaber mulighed for debat med dine lokale politikere. Samtidig har besøgende mulighed for at blive klogere på nogle af de temaer, der er særligt på dagsordenen i Gladsaxe lige nu.
Foreninger, udstillinger og aktivitetsområder har åbent klokken 13-17. Herefter er der underholdning på Musikscenen i Rådhushaven, hvor programmet slutter cirka kl. 22.