På Gladsaxedagens loppemarked kan du enten købe en stadeplads eller lægge vejen forbi for at se, om der skulle være et godt genbrugskup.
Salg af stadepladser
Vi åbner for salget af stadepladser i løbet af juni - den præcise dato er ikke fastlagt endnu, men vi informerer i forvejen her på siden, i Gladsaxe Kommunes ugentlige annonce i Gladsaxe Bladet samt på Gladsaxe Kommunes facebookside. Det koster 80 kr. for en stadeplads, som du betaler for med MobilePay.
Du kan finde link til at købe stadeplads øverst her på siden, når salget åbner.
Praktisk info til dig med stadeplads
Du kan komme ind med bil på området kl. 11-12 for at læsse varer af og stille stadeplads op samt igen kl. 17-18 for at læsse dine sammenpakkede varer på bilen. Uden for disse tidspunkter er biler ikke tilladt på områderne. Det er blandt andet muligt at parkere på parkeringspladserne bag Gladsaxe Hovedbibliotek, bag Buddinge Centret/McDonald’s eller bag Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus på Telefonvej 8.
Stadepladserne er på ca. 2,5 x 5 meter og du skal selv medbringe, hvad du skal bruge af borde, stol, parasol mm. Der er ikke plads til at stille pavillon op.
Kort over stadepladser på Søborg Hovedgade: